Det land der ikke synger alting

29.9.08
Jeg lovede at reagere Jeronimusagtigt, hver gang DR irriterede mig
her kommer et lille indlæg fra vinderen af Årets Spil-Dansk konkurrence, Hans Kragh-Jacobsen.
Han skrev vinderteksten. Stine Kongsted vandt melodikonkurrencen og jeg og andre havde også bud på melodien. Det er ikke det, dette indlæg drejer sig om. Men læs hvad Hans skriver:


DET LAND DER IKKE SYNGER ALTING

”Tillykke,” lyd en kvidrende kvindestemme i telefonen i det tidlige forår. ”Du har vundet!” Gisp, tænkte jeg, nu skal jeg lokkes til ét eller andet.
Nej, nej, den var god nok. Jeg havde vundet KODA’s konkurrence med min sangtekst. Præmien var 10.000 kroner. Og så skulle sangen jo synges over hele Danmark på Spil Dansk-dagen d. 30. oktober. Og udsendes i Danmarks Radio, så der var jo også transmissions-honoraret.
Nu skulle teksten jo så have en melodi, som en masse komponister skulle konkurrere om. Fristen var starten af juli, og vinderen blev Stine Kongsted.
Der er tre kategorier i KODA’s konkurrence: En børnesang, en sang
med fri tekst og melodi – og så min, der var den bundne tekst.
Da jeg for en lille måned siden ringede til KODA for at få udbetalt min præmie, var det en ung mand, der havde fået jobbet. Den kvidrende KODA-kvinde havde fået nyt job.
Så faldt bomben.
”Du bliver nok ked af, Hans, at det er din sang, der ikke bliver sunget i radioen på Spil Dansk-dagen. Men du vidste jo godt, at det kun er to af de tre sange, der skulle udsendes.”
Vel vidste jeg ej. Det var der ingen, der havde sagt noget om for et halvt år siden. Tværtimod var jeg blevet viftet om næsen med udsendelse og transmissionshonorar. Tiden stod stille, og småparanoide hår strittede på min ryg. Jeg vidste godt, hvad det er for en tekst, jeg havde skrevet og hvilken en tid, vi lever i. Jeg havde bevidst skrevet en højskoleagtig tekst som en bredside mod vores fremmedhad og snæversyn.
Da jeg ymtede noget om, at der nok var gået politik i det, blev det benægtet på det kraftigste. Det har ikke noget med politik at gøre.
DR havde bare besluttet, at frem for de tre vindersange vil de nøjes med to og så spille noget ”folk kender i forvejen” for at holde på lytterne. Da jeg talte med DR blev det bekræftet, at det var en ”gammel beslutning.” Det undrede mig bare, at jeg ikke havde hørt om det før. Og hvorfor lave en konkurrence for tre sange, når der kun var ”plads” til to?
Da den kvidrende KODA-kvinde blev adspurgt, om hun havde talt om radiotransmission med mig, nægtede hun pure. Det havde hun aldrig sagt noget om. Civilcouragen har ikke just kronede dage.
Den standende værdikamp foregår både åbent og skjult. I dette tilfælde i form af bovlamme bortforklaringer.
Hvis du åbner for radioen den 30. oktober, så er her sangen, der
ikke flyder ud i æteren:


DET LAND DER RUMMER ALLE JORDENS FARVER

Det land der rummer alle jordens farver
Fra kornets guld til skovens klorofyl
Hvor hvide storke, sorte skarver
har redeplads og ræven har asyl
Her bor der folk, der tror de er så ens
O, Danmark

Det land med drømmeduft af sommerhylden
og gøgefuglens fjerne ekko-kuk
Hvor bøgen spejler sig i gyllen
Og bølgen skummer salt til sidst kluk
Her bor der folk, der tror de er så ens
O, Danmark

Det land med knuste spejle under gulvet,
der vogter på hvert fremmed element
Med tapre brøl fra musehullet
får mørke tunger vores mistro tændt
Her bor der folk der tror, de er så ens
O, Danmark

Det land med blikket rettet stift mod checken
og plomben sat i hjertets fri ventil
Med visumtvang for vintergækken
Der kræves brugsanvisning for et smil
Her bor der folk der tror, de er så ens
O, Danmark

Det land, der rummer alle jordens farver
er blindt af rødgrødsrødt og mælkehvidt
Husk sommerfugle først er larver
før alle farver svæver sammen frit
Her vil vi bo i vor forskellighed
O, Danmark


Hans Kragh-Jacobsen